Blog

Rytter sædet

Samarbejdet mellem hest og rytter tager udgangspunkt i deres fælles kontaktflade, nemlig sædet. Det er super vigtig at rytteren sidder neutralt og i balance, for at hesten kan “høre” rytteren. Hesten har nemlig en super fin og veludviklet perception, som kan fornemme meget subtile ændringer i rytterens holdning, energi og muskeltoning. Hesten reagerer på selv meget små ændringer.

Rytterens sæde er ikke en statisk opstilling, men fleksibelt og dynamisk. Vi skal som ryttere tilpasse os hestens reaktioner, ligesom hesten tilpasser sig vores dynamik. Derfor skal nedenstående billeder ikke ses som en endegyldig opstilling, men som et dynamisk udgangspunkt.

På dette billede sidder rytteren med krum ryg og bækkenet inden under sig. Det er en ofte set holdning hos nybegyndere. Den har den effekt at hagen skydes frem og rytteren bliver duknakket. Linjen der gerne skal gå fra skulderen, gennem hoften og ned til ankel peger skrå fremad. I den position vil rytteren skubbe fremad i sadlen, hvilket vil forstyrre hestens balance. Derudover vil rytterens ryg komprimeres mellem hest og tyngdekraft, hvilket er meget usundt.

På det næste billede har vi en typisk dressurrytter opstilling. For at modvirke den krumme ryg har rytteren trukket skulderne meget tilbage, desværre med det resultat at lænden svajer. Selvom ryggen ser lige ud, så er linjen fra skulder til ankel stadig meget skrå. Knæene trækkes endnu mere op end på forrige billede og sædet vil virke bagfra og frem, og akkurat som før, forstyrre hestens balance.

På det sidste billede har vi en rigtig god opstilling som tillader rytteren at sidde i neutral balance. Rytteren sidder på sædebenene, med en næsten lodret linje fra skulder og hofte til ankel. Bryst og hofte er let åbne og benene falder blødt ind til hesten. Selv underarmene og tøjlen danner en lige linje, fordi albuerne falder blødt og naturligt ind til kroppen, når ryggen er lige og brystet let åbent. Fra denne position har man gode forudsætninger for at give og modtage information.

Se på sæde og tøjle som tovejs kommunikations midler, ikke som knapper der skal installeres og som hesten skal reagerer blindt på. Det er lidt bemærkelsesværdigt at ligge mærke til hestens opstilling under de forskellige rytterpositioner. På det første billede bliver hesten lang og usammenhængende. På det midterste billede spænder den tydeligt op op udhuler ryggen og på det sidste står den meget mere afslappet, men synes at have “suget maven op” mere end på de to andre billeder og er det eneste billede hvor halen er afslappet. Hvis rytterens opstilling allerede kan påvirke hesten under stilstand, hvor meget mere vil det så ikke påvirke den under bevægelse.